KlosterGIS DK

Katalog over klostre i middelalderens Danmark

Digitaliseret og præsenteret af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, 2006.

Indholdsfortegnelse til kataloget:

 

Det nutidige Danmark

 

1. Alling. Benediktinermunke. 1250-1536.

Menes oprettet mellem 1231 og 1268 ved flytning hertil fra Vejerslev.

Synlige rester: Jordvolde.

 

2. Antvorskov (Skt. Johannes). Johannitermunke. 1164-1536.

Grundlagt af Valdemar I og ærkebiskop Eskil. Førende johanniterkloster i Norden. Ved den endelige nedlæggelse 1580 fandtes endnu fire munke. Ombygget til kongeligt slot, centrum for ryttergodsdistrikt. Nedrevet o.1814.

Synlige rester: Ruiner af tilbygninger.

 

3. Asmild (Skt. Margrethe). Augustinernonner. 1167-1536.

Første omtale 1167. Klosterkirken tidligere sogne- og domkirke. Opsynet henlagt til kannikkerne i Viborg. Efter Reformationen fik nonnerne lov at blive boende; den sidste døde 1552. Klosteret nedbrændt 1713.

Synlige rester: Kirken.

 

4. Assens (Vor Frue). Karmeliterbrødre. 1500-1530.

Karmeliterne fik omkring 1500 overdraget byens gamle Helligåndshus under løfte om at oprette et hospital. Bygninger blev opført, men hurtigt nedrevet efter Reformationen.

Synlige rester: Intet.

 

5. Asserbo. Karteusermunke. 1163-1170.

Grundlagt af ærkebiskop Eskil, men hurtigt opgivet af de tilrejsende munke. Efterfølgende givet som grangia til cistercienserne i Sorø, der ca. 1450 forlenede gården bort. 1502 overtaget af Kronen. I dag kun ruiner af Asserbo Slot.

Synlige rester: Intet.

 

6. Børglum. Præmonstratenserkannikker. 1209-1536.

Kannikekloster til Børglum bispesæde. Datterkloster af Steinfeld. Muligvis et benediktinerkloster i 1100-tallet. 1536 kongeligt lenssæde, senere privat hovedgård.

Synlige rester: Hele anlægget.

 

7. Dalum (Vor Frue). Benediktinernonner. 1200-1529.

Oprettet ved udflytning fra Nonnebakken i Odense. Overtaget af Kronen 1529. Nonnerne fik lov at blive boende; den sidste døde 1580. Opr. klosterkirke blev sognekirke (Dalum Kirke). Fra 1600-tallet nyt (lutheransk, siden katolsk) kloster på stedet.

Synlige rester: Kirken.

 

8. Eskilsø (Skt. Thomas). Augustinerkannikker. 1150-1176.

Menes oprettet i midten af 1100-tallet, formentlig af ærkebiskop Eskil. Reformeret af biskop Absalon og abbed Vilhelm. Flyttet til Æbelholt ca. 1176. Eskilsø fortsatte derpå en tid som klosterets ladegård.

Synlige rester: Ruiner.

 

9. Esrum (Vor Frue). Cisterciensermunke. 1151-1536.

Oprettet af ærkebiskop Eskil på rester af ældre, opgivet benediktinerkloster. Datterkloster af Clairvaux. De sidste munke overførtes til andre klostre 1559. Hovedparten af klosteret nedrevet sidst i 1500-tallet.

Synlige rester: Sydøstlig tilbygning.

 

10. Essenbæk (Skt. Laurentius). Benediktinermunke. 1179-1529.

Udflyttet 1179-80 fra Randers, hvor klosteret oprettedes af Stig Hvide i midten af 1100-tallet. Overgik til kongelig forlening 1529, privat eje 1661. Det er uvist hvornår klosteret blev revet ned.

Synlige rester: Intet på stedet, søjler findes i Randers.

 

11. Fåborg (Helligånden). Helligåndsbrødre og -nonner. 1477-1540.

Oprettet af lokale adelige som hospital på ældre helligåndshus. Reformeret i 1520'erne, men fortsatte som hospital til 1540. Kirke gjort til sognekirke (Helligåndskirken), klosteret nedrevet i 1600-tallet.

Synlige rester: Kirken.

 

12. Gavnø (Skt. Agnete). Dominikanernonner. 1403-1536.

Oprettet af Ida Pedersdatter Falk og dronning Margrete I på ældre herregård. Ved Reformationen fik nonnerne lov at blive boende; nonner kendes endnu på stedet 1556. I 1583 omdannedes klosteret til privat herregård.

Synlige rester: Kirken.

 

13. Glenstrup (Skt. Maria). Benediktinermunke. 1125-1445.

Menes oprettet i første halvdel af 1100-tallet. Nedlagt 1445, hvor godset overførtes til birgittinerne i Mariager. Bevaret kirke (ældre sognekirke) lå isoleret fra klosteret, hvis beliggenhed ikke kendes med sikkerhed.

Synlige rester: Kirken.

 

14. Grinderslev (Skt. Peder). Augustinerkannikker. 1150-1536.

Menes oprettet i midten af 1100-tallet. I 1176 til 1440 indgås broderskab med kapitelklosteret i Viborg. Efter Reformationen i forlening til 1581, derpå nedlagt til fordel for herregård. Kirken gjort til sognekirke.

Synlige rester: Kirken.

 

15. Gudum (Vor Frue). Benediktinernonner. 1250-1536.

Omtales første gang 1286. Lå oprindeligt ½ km mod SV ved Klostermølle Å. Flyttet 1484 til ældre (stadig eksisterende) sognekirke. Ved Reformationen fik nonnerne lov at blive boende; nonner kendes endnu på stedet 1573.

Synlige rester: Kirken.

 

16. Haderslev. Dominikanerbrødre. 1250-1527.

Omtales første gang 1254; form. oprettet få år forinden. Brødrene fordrevet af hertug Christian 1527; dermed et af de første danske klostre lukket pga. Reformationen. Kirken stod til 1627, hvor den brændte ned.

Synlige rester: Intet.

 

17. Halsted (Skt. Samson). Benediktinermunke. 1290-1536.

Omtales første gang 1305; form. oprettet af prinsesse Jutta efter 1284. Anlagt omkring romansk sognekirke. Priorat under Ringsted Kloster. Kronlen efter 1538, men fortsat munke i 1540'erne. Klosteret nedrevet 1589 til fordel for herregård.

Synlige rester: Kirken.

 

18. Helsingør (Skt. Nikolaus). Dominikanerbrødre. 1441-1536.

Oprettet af Christoffer af Bayern. Ved Reformationen overdraget til byen. Hele anlægget menes nedrevet sidst i 1600-tallet.

Synlige rester: Intet.

 

19. Helsingør (Skt. Anna). Franciskanerbrødre. 1420-1537.

Oprettet af Erik af Pommern omkring ældre Skt. Anna Kapel. Nedrevet 1580 til fordel for kongeligt lystslot ("Lundehave"), der i 1700-tallet afløstes af "Marienlyst".

Synlige rester: Intet.

 

20. Helsingør (Skt. Maria). Karmeliterbrødre. 1430-1536.

Oprettet af Erik af Pommern. Ved Reformationen omdannet til Vor Frue Hospital, i dag stiftskontorer. Kirken indrettet til tysk kirke 1576-1819, derpå almindelig sognekirke (Skt. Mariæ). Et af Danmarks bedst bevarede middelalderklostre.

Synlige rester: Hele anlægget.

 

21. Holbæk. Dominikanerbrødre. 1275-1535.

Ved Reformationen indrettedes kirken til sognekirke, der blev revet ned 1869. Østfløjen menes nedrevet kort efter Reformationen. Øvrige bygninger anvendt til latinskole, rådhus og ligkapel; i dag sognelokaler.

Synlige rester: Syd- og vestfløjen.

 

22. Holme, "Insula Dei". Cisterciensermunke. 1172-1536.

Datterkloster af Herrevad. De sidste munke var væk 1550. Fra 1586 ombygget til hovedgården Rantzausholm, siden 1672 kaldt Brahetrolleborg.

Synlige rester: Hele anlægget.

 

23. Horsens. Franciskanerbrødre. 1261-1532.

Oprettet af ridder Niels Manderup af Barritskov. Ved Reformationen blev kirken gjort til sognekirke og resten af klosteret nedrevet.

Synlige rester: Kirken.

 

24. Horsens (Skt. Johannes). Johannitermunke. 1375-1536.

Menes oprettet 1360-90. Kloster og kirke lå udenfor byen med kapel (Skt. Jakob) inde i byen. Drev desuden Skt. Jørgensgård og Helligåndshus. Ved Reformationen fik munkene lov at blive livet ud. 1575 omdannet til adelig herregård Stjernholm.

Synlige rester: Intet.

 

25. Hundslund (Skt. Clemens). Benediktinernonner. 1250-1535.

Ved Reformationen fik nonnerne lov at blive boende; den sidste døde 1581. Derefter adelig og kongelig hovedgård/slot (Dronninglund). Kirken omdannet til sognekirke (Dronninglund Kirke).

Synlige rester: Kirken og østfløjen.

 

26. Kalundborg. Franciskanerbrødre. 1240-1532.

Oprettet af grevinde Ingerd. Anlagt udenfor højby og bymur. Menes befæstet som del af bymur i 1360'erne. Brødre fordrevet af slotsfogeden 1532. Bygninger anvendt som kongelig ladegård og med tiden nedrevet.

Synlige rester: Intet.

 

27. Kalvø. Cisterciensermunke. 1168-1172.

Oprindelig benediktinsk celle, form. under Veng, hvorfra det da cisterciensiske konvent tilflyttede 1168, dog blot for at fortsætte til Øm 1172.

Synlige rester: Intet.

 

28. Knardrup. Cisterciensermunke. 1326-1536.

Oprettet i kongsgård foræret til Sorø Kloster af Christoffer II. Ved Reformationen overgået til Universitetet, 1561 tilbage til Kronen, der lod klosteret nedbryde.

Synlige rester: Intet.

 

29. Kolding. Franciskanerbrødre. 1288-1530.

Oprettet af ridder Henrik Dulmer på ældre kapel og gård ("Dueholm"). Nedrevet kort efter Reformationen.

Synlige rester: Intet.

 

30. København. Franciskanerbrødre. 1238-1530.

Oprettet af grevinde Ingerd. Nedrevet kort efter Reformationen, på nær klosterets fængsel, der i starten af 1600-tallet omdannedes til kirke for tugthus indrettet i Helligåndsklosteret.

Synlige rester: Murværk (i restauranten “Peder Oxe”).

 

31. København. Helligåndsbrødre og -nonner. 1474-1530.

Oprettet af Christian I på helligåndshus fra slutningen af 1200-tallet. Kloster omdannet til hospital 1530, syd- og østfløj nedrevet i 1600-tallet. Kirken omlagt til sognekirke fra 1537, næsten helt nedbrændt 1728.

Synlige rester: Vestfløjen.

 

32. København (Skt. Clara). Franciskanernonner. 1497-1535.

Oprettet af kong Hans og dronning Christine. Afslutningstidspunkt ukendt; nonner nævnes endnu 1535. Efter Reformationen omdannet til støberi; hele anlægget nedrevet i 1600-tallet.

Synlige rester: Intet.

 

33. Køge. Franciskanerbrødre. 1484-1531.

Oprettet af kong Hans og dennes moder dronning Dorothea. Ved Reformationen overgivet til byen og omdannet til hospital. Klosteret nedrevet 1552, kirken 1593; genopført kirke fandtes 1677-1752.

Synlige rester: Intet.

 

34. Løgum, "Locus Dei". Cisterciensermunke. 1173-1536.

Oprettet ved overførsel af munke fra Seem som datterkloster af Herrevad. Munke på stedet til 1548. Derefter under Gottorp og fra 1713 Kronen som lenssæde for eget amt. Syd- og vestfløj nedrevet i 1700-tallet. Kirken i dag sognekirke for Løgumkloster by.

Synlige rester: Kirken og østfløjen.

 

35. Mariager (Jomfru Maria og Skt. Birgitta). Birgittinermunke og -nonner. 1446-1536.

Oprettet af Århusbispen som datterkloster af Maribo. Mariager By opstået ved klosteret. Efter Reformationen måtte nonnerne blive til 1585. Kirken da omdannet til sognekirke. Klosteranlægget nedrevet i 1700- og 1800-tallet.

Synlige rester: Dele af kirken.

 

36. Maribo (Jomfru Maria og Skt. Birgitta). Birgittinermunke og -nonner. 1416-1551.

Oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo By opstået ved klosteret. Fortsatte som katolsk stiftelse til 1551, lutheransk jomfrukloster 1556-1621, derpå til Sorø Akademi og efterhånden nedrevet. Kirken gjort til domkirke 1803.

Synlige rester: Kirken og ruiner af klosteret.

 

37. Nakskov. Helligåndsbrødre og -nonner. 1470-1536.

Oprettet i tidligere helligåndshus, underlagt klostret i Fåborg. Fungerede som verdsligt hospital 1536-40, derpå nedlagt; jorderne overdraget Nykøbing Hospital på Falster. Kirken nedrevet sidst i 1600-tallet.

Synlige rester: Intet.

 

38. Nonnebakken, Odense. Benediktinernonner. 1175-1200.

Omtales første gang 1180. Forladt o.1200 til fordel for Dalum Kloster.

Synlige rester: Intet.

 

39. Nykøbing F (Vor Frue m.fl.). Franciskanerbrødre. 1419-1532.

Oprettet af Erik af Pommern. Overdraget byen ved Reformationen, hvor kirken gjordes til sognekirke (Klosterkirken), mens vestfløjen har tjent diverse verdslige formål (rådhus, latinskole, arrest og bibliotek); i dag bolig for sognepræst.

Synlige rester: Kirken og vestfløjen.

 

40. Nykøbing M (Skt. Johannes og Maria Magdalena). Johannitermunke. 1370-1536.

Oprettet af biskop Svend af Børglum. Efter Reformationen kunne munke blive til 1558. Sidst i 1500-tallet omdannet til herregård ("Dueholm Kloster"). Kirke og hovedanlæg nedrevet i 1600-tallet, møllehus omdannet til hovedbygning for herregård.

Synlige rester: Møllehus.

 

41. Nysted. Franciskanerbrødre. 1286-1538.

Oprettet af herskabet på Kærstrup og Kelstrup. Nedrevet efter Reformationen.

Synlige rester: Intet.

 

42. Næstved. Franciskanerbrødre. 1242-1532.

Oprettet af grevinde Ingerd, dog først med byherren Skovklosters accept i 1270. Plyndret af borgerne 1531 og brødrene fordrevet året efter, hvorpå klosteret blev overdraget byen. Hele anlægget hurtigt nedrevet, kirken dog først efter 1553.

Synlige rester: Intet.

 

43. Næstved. Dominikanerbrødre. 1265-1536.

Ved Reformationen bortforlenet som Sortebrødregård. Det egentlige klosteranlæg tidligt nedrevet. Herresæde indrettet i sydlige tilbygninger, der blev revet ned 1840. Klosterkirken stod endnu som ruin 1744, men forsvandt siden.

Synlige rester: Intet.

 

44. Odense (Skt. Maria). Franciskanerbrødre. 1279-1537.

Oprettet af Erik Glipping. Efter Reformationen gjordes kirken til sognekirke og klosteret indrettedes til hospital; endnu i dag privat stiftelse. Kirken nedrevet først i 1800-tallet. En ny "Gråbrødrekirke" indrettet i østfløjen i 1870'erne.

Synlige rester: Hele anlægget på nær kirken.

 

45. Odense (Skt. Johannes). Johannitermunke. 1275-1536.

Oprettet ved ældre sognekirke (Skt. Mikael). Omtales første gang i 1280, men kun som "hus" indtil 1402. Ved Reformationen gjort til lenssæde (Odensegård, senere Odense Slot), kirken til sognekirke (Skt. Hans).

Synlige rester: Kirken.

 

46. Odense (Skt. Clara). Franciskanernonner. 1522-1538.

Oprettet af dronning Christine (som middelalderens sidste danske kloster). I 1538 lå klosteret forladt og indrettedes da til bispegård.

Synlige rester: Intet.

 

47. Odense (Skt. Knud). Benediktinermunke. 1100-1536.

Oprettet o.1100 af Erik Ejegod til helgenkult for Knud den Hellige. 1139 status som domkapitel. Fortsatte efter Reformationen som domkirke (med munke til 1571). Kloster delvist rekonstrueret efter brand 1913; i dag bl.a. med lokalhistorisk bibliotek.

Synlige rester: Kirken med fundamenter fra resten af anlægget.

 

48. Odense (Skt. Peder). Dominikanerbrødre. 1240-1536.

Omtales første gang 1252. Ved Reformationen overdraget til det nye hospital (i Gråbrødreklosteret). Hele anlægget var nedrevet i starten af 1600-tallet.

Synlige rester: Intet.

 

49. Præstø (Vor Frue og Skt. Antonius). Antoniterbrødre. 1470-1536.

Oprettet af Christian I på byens sognekirke som datterkloster af Mårkær. Ved Reformationen fortsatte kirken som sognekirke, mens resten af anlægget nedreves 1563.

Synlige rester: Kirken.

 

50. Randers (Skt. Peder og Vor Frue). Benediktinernonner. 1125-1428.

Anlagt i første halvdel af 1100-tallet. Muligvis dobbeltkloster indtil c.1140, hvor munkene da skulle være flyttet til Essenbæk. Opløst 1428, godset overført til Mariager. Kirken omdannet til sognekirke, nedrevet 1530. Resten af anlægget var da væk.

Synlige rester: Intet.

 

51. Randers. Franciskanerbrødre. 1236-1530.

Ved Reformationen gjordes kirken til sognekirke. Resten af klostret fra 1544 ombygget til Dronningborg Slot, med kirken som kombineret slots- og sognekirke til 1698. Hele anlægget nedrevet 1721.

Synlige rester: Intet.

 

52. Randers (Skt. Morten). Helligåndsbrødre og -nonner. 1485-1532.

Oprettet på helligåndshus fra 1434. Fik 1494 tillagt Skt. Mortens Kirke af kong Hans som kombineret kloster- og sognekirke. Omlagt til hospital 1532, der nedlagdes 1541, mens kirken fortsatte som sognekirke.

Synlige rester: Kirken og helligåndshus.

 

53. Ribe (Skt. Nikolaus). Benediktinernonner. 1170-1532.

Nonnerne menes tilgået fra det da nedlagte dobbeltkloster i Seem. Ved Reformationen lagt under kronlenet Riberhus, men med nonner boende på stedet til 1560'erne.

Synlige rester: Intet.

 

54. Ribe (Skt. Laurentius). Franciskanerbrødre. 1232-1537.

Oprettet af kannik Johannes og biskop Gunnar af Ribe. Brødre boede på stedet indtil 1540, hvorefter kirken og klosteret blev revet ned.

Synlige rester: Intet.

 

55. Ribe (Skt. Johannes). Johannitermunke. 1300-1537.

Omtales første gang 1311. Nedrivningen begyndt umiddelbart efter Reformationen og fortsatte 1500-tallet ud.

Synlige rester: Intet.

 

56. Ribe (Skt. Katharina). Dominikanerbrødre. 1228-1531.

Efter Reformationen blev kirken omdannet til sognekirke (Skt. Catharinæ) og selve klosteret til hospital (i dag plejehjem). Østfløjen nedrevet sidst i 1600-tallet, korsgangen dog fortsat intakt. Et af Danmarks bedst bevarede middelalderklostre.

Synlige rester: Hele anlægget på nær østfløjen.

 

57. Ring. Benediktinernonner. 1175-1536.

Omtales første gang 1203. Forlenet af Kronen 1532, men havde nonnerne boende til 1571, hvor det kom under Skanderborg Slot. Herefter forfaldt bygningerne gradvist.

Synlige rester: Intet.

 

58. Ringsted (Vor Frue og Skt. Knud). Benediktinermunke. 1134-1536.

Oprettet af Erik Emune på gravkirke (fra o.1080) for broderen Knud Lavard. Efter Reformationen kunne munkene blive til 1592. Derpå omdannet til lenssæde, der nedbrændte 1806. Kirken gjort til sognekirke (Skt. Bendt).

Synlige rester: Kirken.

 

59. Roskilde (Trinitatis). Franciskanerbrødre. 1237-1537.

Oprettet af fru Esa og grevinde Ingerd på sidstnævntes gård i byen. Efter Reformationen gradvist nedrevet af Kronen i løbet af det følgende århundrede; kirken i en periode brugt som sognekirke.

Synlige rester: Intet.

 

60. Roskilde (Skt. Agnete). Dominikanernonner. 1263-1527.

Oprettet af prinsesse Agnes og hendes moder dronning Margrete Sambiria. Fra 1527 forpagtet af adelige, indtil nedrivning begynde 1579.

Synlige rester: Intet.

 

61. Roskilde (Skt. Clara). Franciskanernonner. 1256-1537.

Oprettet af grevinde Ingerd. Efter Reformationen fandtes nonner til 1545, derpå i kongelig forlening, hvor en betydelig del af godset overgik til Universitetet i 1561. Hele anlægget nedrevet i 1572.

Synlige rester: Intet.

 

62. Roskilde (Skt. Katharina). Dominikanerbrødre. 1231-1536.

Oprettet af marsk Johannes Ebbesen. Efter Reformationen blev anlægget revet ned 1557-65. På grunden opførtes herregården "Sortebrødregård", der 1699 blev omdannet til Danmarks første adelige, lutheranske jomfrukloster (i dag "Roskilde Kloster").

Synlige rester: Intet.

 

63. Roskilde (Vor Frue). Cisterciensernonner. 1160-1536.

Oprettet af provst Isak på sognekirke fra o.1080. Evt. først benediktinsk, men da snart overtaget af cisterciensere. Efter Reformationen kunne de sidste nonner blive til 1570, hvor kirken gjordes til sognekirke (Vor Frue) og resten blev revet ned.

Synlige rester: Dele af kirken.

 

64. Sebber. Benediktinernonner. 1250-1536.

Omtales første gang 1268, men kan være en del ældre. Ved Reformationen omdannet til lenshovedgård. Klosteret formentlig nedrevet derefter, kirken indrettet til sognekirke.

Synlige rester: Kirken.

 

65. Seem (Vor Frue). Benediktinermunke og -nonner. 1150-1173.

Kendes fra midten af 1100-tallet. 1170 flyttedes nonnerne til Ribe og klosteret blev overgivet til cisterciensere fra Herrevad, der allerede 1173 flyttede til Løgum. Muligvis først endeligt forladt i starten af 1200-tallet.

Synlige rester: Intet.

 

66. Skovkloster, Næstved (Skt. Peder). Benediktinermunke. 1135-1536.

Oprettet af Peder Bodilsen, muligvis først i selve Næstved, men senest o.1200 flyttet ud nord for byen. Byherre for Næstved. Solgt til Herluf Trolle 1560, der lod oprette den lærde skole Herlufsholm. Syd- og vestfløj nedrevet sidst i 1800-tallet.

Synlige rester: Kirken og østfløjens underetage.

 

67. Skælskør (Vor Frue). Karmeliterbrødre. 1418-1532.

Oprettet af Anders Olufsen Saltensee. Efter Reformationen indrettedes kirken til sognekirke indtil 1552, hvor den ligesom resten af klosteret blev revet ned.

Synlige rester: Intet.

 

68. Slangerup (Vor Frue og Skt. Nikolaus). Cisterciensernonner. 1175-1536.

Menes oprettet af Valdemar I c.1175 på ældre relikviekirke ved kongsgård. Angiveligt først benediktinsk, men snart overtaget af cistercienserne og underlagt Esrum. 1562 omdannedes kirken til sognekirke. Senere er alt nedrevet.

Synlige rester: Intet.

 

69. Sminge. Cisterciensernonner. 1165-1166.

Oprettet af biskoppen i Århus med munke fra Vitskøl, der imidlertid snart opgav det og overtog benediktinerklostret i Veng, hvorfra de senere flyttede til Kalvø og Øm.

Synlige rester: Intet.

 

70. Sorø (Vor Frue). Cisterciensermunke. 1142-1536.

Oprettet af Skjalm Hvides sønner. Først benediktinsk, fra 1161 cisterciensisk som datterkloster af Esrum. Efter Reformationen "opsamlingskloster" for østdanske munke til 1580. 1586 gjort til Sorø Akademi. Boligfløje ombygget 1740 og nedbrændt 1813.

Synlige rester: Kirken.

 

71. Stubber. Benediktinernonner. 1150-1536.

Omtales første gang 1268, men menes at gå tilbage til midten af 1100-tallet. Efter Reformationen kunne nonnerne blive boende til 1547. Derpå omdannet til privat herregård ("Stubbergård"), hvoraf det meste nedbrændte i starten af 1800-tallet.

Synlige rester: Rester af vestfløjen.

 

72. Svendborg (Skt. Katharina). Franciskanerbrødre. 1236-1537.

Oprettet af drost Astrad Fracke. Ved Reformationen gjordes kirken til ekstra kapel for sognet, indtil det blev nedrevet i 1828. Resten af klosteret blev 1541 overdraget byen, der 1586 indrettede hospital i nordfløjen og lod resten nedrive.

Synlige rester: Intet.

73. Sæby (Skt. Maria). Karmeliterbrødre. 1460-1536.

Oprettet i 1460'erne af biskop Jakob Friis af Børglum på gammel sognekirke. Sæby hed i en periode Mariested opkaldt efter klosteret. Ved Reformationen blev kirken atter sognekirke (Sæby Kirke).

Synlige rester: Kirken. 

 

74. Tvilum (Jomfru Maria). Augustinerkannikker. 1247-1536.

Oprettet i perioden 1246-49 af biskop Gunner af Ribe med kannikker fra Dalby. Efter Reformationen fortsatte kirken som sognekirke (Tvilum Kirke), mens klosteret snart blev nedrevet og jorderne overført til Silkeborg Slot.

Synlige rester: Kirken.

 

75. Tvis, "Tuta Vallis" (Vor Frue). Cisterciensermunke. 1163-1536.

Oprettet af Buris Henriksen som datterkloster af Herrevad. Ved Reformationen kunne de sidste munke blive til 1547. Derpå omdannet til bispelig hovedgård. Kirken nedrevet 1698, hvorpå vestfløj indrettedes til sognekirke; 1887 blev også den revet ned.

Synlige rester: Markering i grunden.

 

76. Tønder (Skt. Maria). Franciskanerbrødre. 1238-1530.

Oprettet af Johannes Navnesen og hustru. Brødrene fordrevet 1530 af Frederik I, hvorpå klosteret snart blev nedrevet.

Synlige rester: Intet.

 

77. Vejerslev. Benediktinermunke. 1150-1225.

Menes oprettet engang i 1100-tallet, muligvis på den gamle sognekirke; kendes kun fra enlig omtale i 1203. I starten af 1200-tallet flyttede konventet til Alling. Kirken derpå atter sognekirke (Vejerslev Kirke).

Synlige rester: Kirken.

 

78. Vejle. Dominikanerbrødre. 1325-1530.

Oprettet af drost Laurids Jonsen Panter. Ved Reformationen overdraget byen, der lod en bygning indrette til rådhus indtil 1780.

Synlige rester: En teglovn.

 

79. Veng. Benediktinermunke. 1100-1168.

Omtales første gang 1165. Angiveligt oprettet af kongeslægten. Kirken, muligvis Danmarks ældste, dateres til sidst i 1000-tallet. Overtaget af cisterciensere fra Sminge 1166, der drog videre til Kalvø 1168. Kirken derefter sognekirke (Veng Kirke).

Synlige rester: Kirken.

 

80. Vestervig (Skt. Thøger). Augustinerkannikker. 1110-1536.

Domkapitel for Vendsyssel fra 1060 til 1130'erne, fortsatte derpå som delvist selvstændigt kannikekonvent. Efter Reformationen kendes kannikker på stedet til 1547. Kirken gjort til sognekirke. Kloster nedrevet kort efter 1661.

Synlige rester: Kirken.

 

81. Viborg. Dominikanerbrødre. 1240-1529.

Omtales første gang 1246. Tilsyneladende oprettet på ældre romansk sognekirke. Ved Reformationen blev kirken (atter) gjort til sognekirke (Søndre Sogns Kirke), mens de øvrige bygninger snart blev nedrevet.

Synlige rester: Kirken.

 

82. Viborg. Franciskanerbrødre. 1235-1530.

Ved Reformationen gjordes kirken til sognekirke, der blev revet ned 1830. Det øvrige kloster indrettedes 1541 som hospital og fungerer fortsat - efter flere ombygninger - som privat stiftelse, nu med eget kapel i kælder under hovedfløj.

Synlige rester: Østfløjen med sidefløj og del af nordfløjen.

 

83. Viborg (Jomfru Maria og Skt. Johannes). Johannitermunke. 1275-1536.

Omtales første gang 1284 som datterkloster af Antvorskov. Efter Reformationen bortforlenet af Kronen, indtil hele anlægget 1578 blev beordret nedrevet.

Synlige rester: Intet. 

 

84. Viborg (Jomfru Maria). Augustinerkannikker. 1125-1440.

Kapitelkloster for Viborg Domkapitel. Menes oprettet i begyndelsen af 1100-tallet. Nedlagt 1440 i forbindelse med sekularisering af domkapitlet.

Synlige rester: Intet.

 

85. Viborg (Skt. Budolfi). Augustinernonner. 1150-1440.

Menes oprettet i midten af 1100-tallet af biskop Niels. Dog først omtalt 1263. Nedlagt samtidigt med kannikeklosteret, hvorpå nonnerne muligvis overførtes til Asmild.

Synlige rester: Intet.

 

86. Vissing. Benediktinernonner. 1200-1450.

Oprettet omkring år 1200. Efter økonomiske vanskeligheder nedlagt o.1450.

Synlige rester: Intet.

 

87. Vitskøl, "Vitae Schola". Cisterciensermunke. 1158-1536.

Oprettet af Valdemar I og ærkebiskop Eskil med fordrevet konvent fra Varnhem i Sverige som datterkloster af Esrum. Ved Reformationen først bortforlenet, derpå solgt til private 1573, der indrettede herregården "Bjørnsholm".

Synlige rester: Øst- og vestfløjen, samt rester af kirken.

 

88. Voer. Benediktinermunke. 1150-1532.

Menes oprettet i midten af 1100-tallet. Ved Reformationen bortforlenet, indtil de sidste munke 1552 blev overført til Øm. Hele anlægget blev derpå revet ned inden udgangen af 1500-tallet.

Synlige rester: Vandmølle.

 

89. Vordingborg. Dominikanerbrødre. 1253-1265.

Konventet muligvis flyttet til Næstved i 1260'erne, hvor klosteret dér endelig synes godkendt og oprettet. Beliggenheden er ukendt.

Synlige rester: Intet.

 

90. Vrejlev (Skt. Nikolaus). Præmonstratensernonner. 1253-1536.

Datterkloster af Børglum. Inden da muligvis præmonstratensisk kannikekloster fra o.1150, inden konventet overførtes til Børglum. Efter Reformationen kunne nonnerne blive til 1575. Derpå kraftigt ombygget til privat herregård ("Vrejlev Kloster").

Synlige rester: Hele anlægget.

 

91. Æbelholt (Skt. Thomas og Helligånden). Augustinerkannikker. 1175-1536.

Oprettet ved overflytning af konvent fra Eskilsø. Efter Reformationen kunne kannikkerne blive boende til 1560. Efter få år som sognekirke blev kirken nedrevet sammen med resten af klosteret. De sidste ruiner brudt ned 1840.

Synlige rester: Markering i grunden.

 

92. Ø Kloster (Skt. Maria). Benediktinernonner. 1175-1536.

Oprettet af biskop Tyge af Børglum. Efter Reformationen omlagt til lenssæde og herregård (fra 1573 "Oxholm"), mens kirken indrettedes til sognekirke (Oxholm Kirke, Øland sogn).

Synlige rester: Kirken, samt rester af syd- og vestfløj.

 

93. Øm, "Cara Insula". Cisterciensermunke. 1172-1536.

Oprettet ved flytning af konvent fra Sminge via Veng og Kalvø. Datterkloster af Vitskøl. Efter Reformationen "opsamlingskloster" for jyske munke, indtil det 1560 blev endeligt nedlagt og nedrevet. På klostergrunden anlagdes landsbyen Emborg.

Synlige rester: Ruinpark.

 

94. Ørslev. Benediktinernonner. 1175-1536.

Menes oprettet sidst i 1100-tallet, men først omtalt 1275. Efter Reformationen kunne nonnerne blive boende indtil 1584. Derpå solgt til private, der i starten af 1700-tallet ombyggede klosteret til barokherregård.

Synlige rester: Hele anlægget.

 

95. Ålborg (Skt. Katharina). Franciskanerbrødre. 1250-1530.

Menes oprettet omkring 1250, muligvis af biskop Rudolf af Børglum. Efter en kort tid som hospital i reformationsårene blev hele anlægget nedrevet.

Synlige rester: Intet.

 

96. Ålborg. Helligåndsbrødre og -nonner. 1451-1530.

Oprettet på helligåndshus. Munke og nonner fordrevet i 1530. Efter Reformationen omdannet til hospital, mens østfløjen anvendtes til katedralskole 1554-1847. Kirken nedrevet i 1600-tallet, mens resten fortsat fungerer som "mild stiftelse".

Synlige rester: Hele anlægget på nær kirken.

 

97. Ålborg (Vor Frue). Benediktinernonner. 1125-1527.

Menes oprettet i 1140'erne. Ordenstilhørsforhold usikkert. Efter Reformationen kunne nonnerne blive livet ud. Kirken gjort til sognekirke (Vor Frue), der 1877-78 afløstes af ny kirke. Del af kloster omlagt til præstegård 1557, resten nedrevet.

Synlige rester: Rester af kirken i ny kirke.

 

98. Århus. Dominikanerbrødre. 1240-1530.

Oprettet o.1240 på tidl. domkirke. Ved Reformationen gjordes kirken til sognekirke (Vor Frue). Resten omdannet til hospital (endnu i dag privat stiftelse). Ny østfløj fra 1800-tallet. Kapel ("Klosterkirken") indrettet i vestfløjs kapitelsal 1888.

Synlige rester: Hele anlægget på nær østfløjen.

 

99. Århus (Vor Frue). Karmeliterbrødre. 1461-1531.

Oprettet i 1460'erne af biskop Jens Lange. Hele anlægget nedrevet 1541.

Synlige rester: Intet.

 

 

Skåne, Halland og Blekinge

 

100. Bosjö (Skt. Nikolaus). Benediktinernonner. 1175-1536.

Omtales første gang 1182 som oprettet af Tord, form. på ældre sognekirke. Sidste nonner flyttedes til Lund 1560. Kloster omdannet til herresæde, hvori der endnu indgår dele fra klosteret. Kirken omdannet til sognekirke.

Synlige rester: Kirken, samt dele af kloster.

 

101. Bäckaskog (Skt. Maria). Præmonstratenserkannikker. 1225-1537.

Oprettet i årene 1213-41 ved flytning af konventet i Vä. Efter Reformationen bortforlenet med de sidste munke boende; disse var væk, da stedet solgtes i 1552. Klosterfløjene nedrevet o.1600 for opførsel af herregård ("Bäckaskog Kloster").

Synlige rester: Kirken, ydermur af vestfløj og kælder.

 

102. Börringe (Skt. Maria). Benediktinernonner. 1175-1536.

Menes oprettet i anden halvdel af 1100-tallet, omtalt første gang 1231. Efter Reformationen i forlening. Endeligt lukket 1551. Nedrevet til fordel for herregård 1582.

Synlige rester: Intet.

 

103. Dalby (Helligkors). Augustinerkannikker. 1100-1537.

Oprindelig kongsgård, der 1060-66 fungerede som bispesæde. Kannikkerne ved det gamle domkapitel antog Augustins Regel i starten af 1100-tallet. Efter Reformationen bortforlenet, men med kannikker boende endnu i 1540'erne.

Synlige rester: Dele af kirken, vestfløj og to økonomibygninger.

 

104. Halmstad (Skt. Katharina). Dominikanerbrødre. 1260-1531.

Menes oprettet 1255-63. Ved Knud Porses beordrede flytning af hele Halmstad i årene 1326-30 fulgte konventet med. Formentlig nedlagt samtidigt med Franciskanerklostret 1531-32.

Synlige rester: Intet.

 

105. Halmstad (Skt. Anna). Franciskanerbrødre. 1494-1531.

Brødrene fordrevet af lutheranske borgere 1531. Efter Reformationen anvendtes vestfløjen som tøjhus indtil 1700.

Synlige rester: Markering i grunden.

 

106. Hälsingborg. Dominikanerbrødre. 1275-1537.

Oprettet 1269-75. Lå tæt syd for Helsingborg Slot. Kraftigt beskadiget under Grevens Fejde og menes nedrevet 1556.

Synlige rester: Intet.

 

107. Herrevad (Trinitatis m.fl.). Cisterciensermunke. 1140-1536.

Oprettet 1140-45 af ærkebiskop Eskil. Efter Reformationen blev de sidste munke boende til 1565. Omdannet til herregård og bl.a. anvendt som militærbase. Kirken delvist og klosteret helt nedrevet i 16-1700-tallet.

Synlige rester: Ruiner af kirke og dele af østfløj.

 

108. Landskrona (Vor Frue). Karmeliterbrødre. 1410-1530.

Oprettet af Erik af Pommern med brødre fra Tyskland. Fra 1462 hovedkloster i ordenens danske provins. Brødrene overgav selv klosteret til byen i 1530, mod at de kunne blive boende livet ud. Nedrevet o.1550 og afløst af Christian III's slot.

Synlige rester: Intet.

 

109. Lund (Allehelgen og Skt. Maria). Benediktinermunke. 1080-1537.

Oprettet før 1089 umiddelbart nord for bymuren. Endeligt lukket 1558. Kirke stod som ruin fra midten af 1600-tallet, hvor klosteret ødelagdes og afløstes af landsdommer­residens. Sidste bygningsrester blev bortsprængt o.1700.

Synlige rester: Intet.

 

110. Lund (Skt. Maria og Skt. Peder). Benediktinernonner. 1146-1537.

Oprettet kort efter 1145 af ærkebiskop Eskil. Efter Reformationen i forlening. Sidste nonner forlod stedet i 1560. Kirken omdannet til sognekirke (Skt. Peder), resten af klosteret nedrevet først i 1600-tallet.

Synlige rester: Kirken.

 

111. Lund (Skt. Maria). Dominikanerbrødre. 1222-1537.

Oprettet af ærkebiskop Anders Sunesen tæt ved domkirken i årene 1222-23. De første boligfløje var muligvis opført i træ. Nedrevet umiddelbart efter Reformationen.

Synlige rester: Intet.

 

112. Lund (Skt. Katharina). Franciskanerbrødre. 1238-1537.

Oprettet 1238-39 af ærkebiskop Uffe Trugotsen. Franciskansk "studium generale" oprettet 1438 (kan betegnes som Nordens første universitet). Efter Reformationen overgået til private og derpå nedrevet i løbet af 1500-tallet.

Synlige rester: Intet.

 

113. Lund (Trinitatis). Præmonstratenserkannikker. 1160-1200.

Oprettet i midten af 1100-tallet af ærkebiskop Eskil. Priorat under Öved. Nedlagt o.1200 efter intern splid, samt evt. modvilje fra domkapitlet. Derpå atter sognekirke (Skt. Drotten), nedrevet 1536; resten af klosteret fjernet i 1300-tallet.

Synlige rester: Intet.

 

114. Malmö. Franciskanerbrødre. 1419-1530.

Oprettet af Erik af Pommern. Klosteret flyttet lidt mod sydvest i 1489 pga. dårlig beliggenhed. Brødrene fordrevet 1530 af borgmester Jørgen Kock. Efter Reformationen revet ned og afløst af hospital (nedrevet 1678).

Synlige rester: Intet. 

 

115. Malmö. Helligåndsbrødre og -nonner. 1475-1529.

Helligåndshus fra 1275-1325 ophøjet til kloster i perioden 1474-80. Brødrene fordrevet 1529. Byen anvendte kloster til rådhus indtil nedrivning 1546; klosterkirken nedrevet 1537-38.

Synlige rester: Intet.

 

116. Sölvesborg. Karmeliterbrødre. 1480-1536.

Oprettet af kong Hans før 1486. Ved Reformationen gøres kirken til sognekirke. Klosteret revet ned før 1650.

Synlige rester: Kirken og markering i grunden af klosterfløje.

 

117. Tommarp (Skt. Peder og Skt. Paulus). Præmonstratenserkannikker. 1150-1536.

Oprettet c.1150 af ærkebiskop Eskil og Valdemar I på ældre købstadskirke som datterkloster af Prémontre. Efter Reformationen solgt til Mogens Gyldenstjerne, der lod bygningerne nedrive.

Synlige rester: Ruinrest af kirken.

 

118. Torkö (Skt. Clara). Franciskanerbrødre. 1489-1530.

Oprettet af Ture Tureson Bjelke på populært valfartskapel kendt fra midten af 1400-tallet.

Synlige rester: Murrest af kapel.

 

119. Trelleborg. Franciskanerbrødre. 1267-1532.

Oprettet af kannik Cato fra Lund. Efter Reformationen gjordes kirken til sognekirke og klosteret til hospital. Hospitalet blev nedlagt 1580 og kirken nedrevet 1616. I 1932 udgravedes ruiner af kirke, der i dag danner ruinpark.

Synlige rester: Ruiner af kirken.

 

120. Varberg (Vor Frue). Karmeliterbrødre. 1470-1530.

Menes oprettet o.1470-75. Klosteret meldes forladt 1531 og i de følgende krigsår nedbrændtes det.

Synlige rester: Intet.

 

121. Vä (Vor Frue). Præmonstratenserkannikker. 1160-1225.

Oprettet c.1160 af biskop Simon af Odense på ældre købstadskirke som datterkloster til Tommarp. Beboelsesfløje muligvis opført i træ, idet ruiner aldrig er fundet. Konventet flyttedes til Bäckaskog efter brand 1213. Kirken derpå atter sognekirke.

Synlige rester: Kirken.

 

122. Ystad (Skt. Nikolaus og Skt. Katharina). Franciskanerbrødre. 1267-1532.

Oprettet af ridder Holmger og hustru. Brødrene fordrevet 1532. Kirken gjort til sognekirke (Skt. Peder), mens østfløjen har fungeret som hospital, brænderi og kornlager; efter renovering i 1907 indrettet som bymuseum.

Synlige rester: Kirken og østfløjen, fundament af nord- og vestfløj.

 

123. Öved (Trinitatis). Præmonstratenserkannikker. 1160-1535.

Menes oprettet af ærkebiskop Eskil i tredje fjerdedel af 1100-tallet. I privat forlening fra 1535. Kirken muligvis brændt 1606. Rest af kloster og ruiner ryddet i 1770'erne til fordel for slot i rokokostil ("Övedskloster").

Synlige rester: Intet.

 

124. Åhus. Dominikanerbrødre. 1250-1536.

Omtales første gang 1254, formentlig oprettet 1240-50 af ærkebiskoppen i Lund. Ødelagt sammen med resten af byen i 1569 af svenskerne, men blev midlertidigt genopført som lensherresædet Åhusgård. Endeligt nedrevet o.1615.

Synlige rester: Murruin af østfløj.

 

125. Ås. Cisterciensermunke. 1194-1536.

Oprettet af Sorø Kloster og ærkebiskop Absalon. Kirken nedrevet 1596, klosteret formentlig samtidigt; materialer anvendt til fæstningen i Varberg. I nutiden afløst af større landejendom ("Ås Kloster") med murrester fra kloster.

Synlige rester: Murrester.

 

 

Sydslesvig

 

126. Flensburg (Skt. Katharina). Franciskanerbrødre. 1263-1528.

Oprettet af drost Johannes Hvidding af Slesvig, muligvis på ældre kapel. Brødrene fordrevet 1528 på foranledning af Mogens Gøye. Syd- og østfløjen givet til byen og siden anvendt som hospital. Kirken blev revet ned 1580.

Synlige rester: Øst- og sydfløjen.

 

127. Guldholm. Cisterciensermunke. 1190-1210.

Oprettet 1190-91 af biskop Valdemar af Slesvig som datterkloster af Esrum. Bispen lod 1191 overføre benediktinske munke hertil fra det skandaleramte kloster i Slesvig - med mere ballade til følge. Klosteret flyttet til Ryd 1209-10.

Synlige rester: Intet.

 

128. Husum. Franciskanerbrødre. 1494-1528.

Brødrene fordrevet 1528. Straks derefter blev bygningerne givet til byen, der anvendte dem til hospital, indtil hertug Adolf i 1577-82 lod klosteret nedrive og opførte Husum Slot på dets sted.

Synlige rester: Intet.

 

129. Mårkær/Mohrkirchen (Skt. Antonius). Antoniterbrødre. 1391-1535.

Oprettet af ordenen selv ved køb af tidl. herregård Mårkær og som datterkloster af Tempzin i Mecklenburg. Fra 1470 moderkloster til Præstø. Efter Reformationen underlagt Gottorp. Nogle klosterbygninger fandtes endnu 1780.

Synlige rester: Intet.

 

130. Ryd/Rüde. Cisterciensermunke. 1210-1536.

Oprettet af biskop Niels af Slesvig ved overførsel af konvent fra Guldholm; datterkloster af Esrum. Munke boende på stedet til 1541. Nedrevet af hertug Hans den Yngre, der i stedet lod opføre Glücksburg Slot.

Synlige rester: Intet.

 

131. Schleswig (Skt. Mikael). Benediktinermunke. 1030-1200.

Kendt fra o.1050, evt. oprettet 1025-30 (Danmarks ældste?). Efter skandale lod biskop Valdemar 1191 munkene flytte til Guldholm. Nonnerne flyttet til Skt. Johannes o.1200, hvorpå klosteret nedlagdes. En rundkirke (Skt. Mikael) har stået indtil 1870.

Synlige rester: Intet (søjler på Gottorp Slot).

 

132. Schleswig (Skt. Johannes). Benediktinernonner. 1200-1536.

Omtales første gang 1251, men er formentlig oprettet o.1200 på ældre sognekirke ifm. nonnernes udflytning fra Skt. Mikael. Efter Reformationen omdannet til adelig stiftelse, der endnu findes i nutidig form.

Synlige rester: Hele anlægget.

 

133. Schleswig (Maria Magdalena). Dominikanerbrødre. 1239-1529.

Brødrene fordrevet 1529 på prædikanten Reinhold Westerholts foranledning. Klosteret blev hurtigt revet ned, men ruiner kunne endnu ses o.1630.

Synlige rester: Intet.

 

134. Schleswig (Skt. Paulus). Franciskanerbrødre. 1232-1530.

Menes oprettet af Valdemar II og hertug Abel. Efter Reformationen overtaget af byen. Kirken indrettet til rådhus, der 1793 blev revet ned og afløst af et nyt. Resten af klosteret har været anvendt som hospital og fattighus.

Synlige rester: Hele anlægget på nær kirken. 


Rügen

 

135. Bergen (Skt. Maria). Cisterciensernonner. 1193-1569.

Oprettet af Jaromar af Rügen som datterkloster af Vor Frue i Roskilde. Fortsatte som nonnekloster efter Reformationen (1534) til 1569, hvor det siden har været en adelig frøkenstiftelse.

Synlige rester: Kirken.

 

136. Hiddensee (Skt. Nikolaus). Cisterciensermunke. 1296-1534.

Oprettet af Wizlaw II af Rügen som datterkloster af Neuenkamp i Schwerin. Angrebet af lutheranske borgere fra Stralsund 1529, men først endeligt opgivet med den officielle trosovergang. Voldsomt hærget under 30-årskrigen.

Synlige rester: Ruiner.

 

137. Maschenholt. Johannitermunke. 1413-1534.

Sognekirken Maschenholt skænkes i 1413 til Antvorskov, der 1435 meldes at bygge på klosteret. Præcis beliggenhed er ukendt, men formentlig nær den nuværende herregård Boldevitz.

Synlige rester: Intet.

 

 

 

Præsentation af KlosterGIS DK

 

 

 

 

KlosterGIS DK (ArcView)

 

  KlosterGIS DK (MapInfo)

 

 

 

 

Tilbage til JGGJ forside