J.G.G.J.

Galleria horribilis

I anledning af min 40-årsfødselsdag har jeg besluttet at lægge billedkortene på bordet og åbne dørene til mit personlige Galleria horribilis med øjebliksbilleder af mit ydre forfald igennem de forgangne to snese år. Der er som sådan ingen morale eller dybere mening med historien, men utvivlsomt megen morskab at hente for familie, kollegaer og såkaldte venner.

Enjoy, J.

 

Det startede jo egentlig meget godt. Skønhed og begavelse gik tilbage i 1968 endnu op i en højere enhed, og man bemærker straks det begejstrede forskerblik i øjnene, da ranglens fascinerende mysterium synes gået op for det lille, nuttede geni.

 

Som 2-årig var det mere avancerede forskningsobjekter, der krævedes for at stimulere interessen, men begejstringen - og nuttetheden - er stadig ikke til at tage fejl af.

 

Snart efter beviste jeg ligeledes at mestre dansegulvet. En evne, som senere, grusomme videooptagelser fra en våd aften på Ibiza og adskillige fotografier fra tilsvarende lejligheder indikerer IKKE længere mestres helt så stilsikkert. Men dengang havde jeg det sgu’…

 

Rangler, røde sportsvogne og dansesko fik en foreløbig pause i midten af 1970’erne, da jeg blev indskrevet på Hedehusene Skole. Senere fulgte en endeløs række af andre skoler, hvoraf Syddansk Universitet er den seneste i rækken, men allerede dengang anede man flere tydelige akademiske anlæg, der foruden det tænksomme fjerne blik bl.a. tæller obligatoriske kendetegn som rullekravesweater og pjusket hår.

 

Naturmenneske var jeg skam også, hvilket denne kæmpekrokodille af en gedde i Faurbo teglværksmose måtte sande engang i starten 80’erne. Utroligt at jeg kan holde den krabat oppe med kun én arm. Pudsigt nok ser fisken større ud i min hukommelse end på billedet, men det skyldes givet vis reduktive skyggevirkninger og optisk bedrag på det lettere slørede fotografi. 

 

Grundlovsdag 1985. Hvilken mindeværdig dag! Michael Laudrup scorede et af sine to mål i den legendariske 4-2 sejr over Sovjetunionen - Sepp smilede ! - og jeg fik mit billede på forsiden af “Ud og Se”. Jamen, kan det blive meget større? Shortsene kunne heldigvis. In case you wonder, så er det mig i den røde trøje - øh - okay, og med de MEGET korte shorts oppe i hjørnet af tilskuerindhegningen. »Who like short shorts?« Well, I did apparently, but in my defence: sådan VAR det altså i 80’erne…

 

Umiddelbart efter erhvervelsen af studenterhuen i sommeren 1987 - et billede jeg nægter at lægge ud - gik turen til Kreta, hvor de solgte T-shirts, der burde forbydes, men som jeg alligevel uden mindste tegn på blusel viste mig i hjemvendt til Danmark. Set i bakspejlet tror jeg ikke engang den var beregnet til drenge. (Suk!) Men som sagt: studenterbilledet ER faktisk værre…!

 

Fuck Rambo! Denne seje NATO-kriger afholdt omtrent ene mand Warszawapagten fra at gå i land ved Stevns Klint i perioden 1987-88. Man forstår deres frygt…! 

 

Rrrraaauuurrrr!!  Et velfortjent - og i hvert fald tiltrængt - bad efter soldatertiden. I et varmt skumfyldt karbad med en kold drinks, så bliver det ikke meget bedre.

 

Fra samme periode haves dette kreative kontrafej som indledning til en uopfordret jobansøgning, der gik land og rige rundt. Underligt nok uden at udløse nogen jobinterview! Hvem ville ikke ansætte denne rablende gale hippie? Well, tilsyneladende enhver forstandig chef i datidens danske reklamebureauer.

- Og hvad er i øvrigt den der mystiske skygge på overlæben..?

  

ARRGH!! Well, if you were a man in the late 1980s, I bet you did it too: grow a fuzzy caterpillar under your nose. NOT my proudest photo memory. And what’s with the wavy hair?

 

Et tvivlsomt selvportræt fra 1990-91 - tilsyneladende i forbindelse med en hjemlig hyggestund. Som flere beskuere af dette stykke kunst efterfølgende har ytret: »Kønt er det ikke, men det ligner faktisk meget godt!« Bølgehåret er der stadig, men om ikke andet er børsteormen røget af…

 

I 1991-92 blev håret markant kortere, tøjet smartere og smilet større. Jeg husker ikke om jeg ved den pågældende lejlighed var umanerlig selvglad eller bare fuld - men formentlig begge dele. 

 

Stadig stilfuld, men lidt mere ‘leisurely’. På picnic i Dyrehaven med de unge, smukke og rige, engang i de tidlige 90’ere. Hvis nogen skulle være  i tvivl, er jeg den charmerende fyr med solbrillerne og stråhatten - og dermed denne gang IKKE fyren med de grimmeste shorts!

 

I midten af 90’erne blev tøjet atter mere afslappet og håret længere. I jagten på mine slægtshistoriske rødder fandt jeg længst oppe i Vendsyssel den oldefædrene gård St. Gøgsig. Jeg har tilsyneladende sågar sat et lille flag ved stenen for at fejre begivenheden. 

 

Da jeg i 2007 skulle udskifte mit pas, prøvede jeg forgæves at få myndighederne til at acceptere dette nydelige billede fra den 10 år ældre udgave - men nej. Jeg ser jo ellers næsten helt rar og normal ud her… 

 

Måske skulle jeg have foreslået dette til pasbetjenten i stedet? Vi befinder os nu i slut-90’erne, og som kendere af fodboldhalstørklæder fra forrige århundrede vil gennemskue, så var - og er - jeg FCK’er. Hvor skudt i hovedet det end ellers nogle gange måtte synes. At dømme efter farven på tungen har vi drukket lidt solbærsaft - eller var det rødvin..?

 

This is a trick photo! I did NOT grow that moustache myself (I wish!), the ear-ring is slightly enlarged for the occasion and not even the bird is real. Ved indgangen til det 21. århundrede var det imponerende - og nogle gange skræmmende - hvad man kunne udrette med digital billedmanipulation (og hvad visse kvinder i kedsomhed kunne finde på at misbruge den teknologiske udvikling til…).

 

Vist nok fra samme periode, dvs. omkring år 200o, men lidt mere korthåret og uden de digitale pyntegenstande. I will leave it to you to judge, which is the more preferable …

 

Fra den seneste af mine ‘bleach blond’-perioder i 2005. Der er ikke noget, der skjuler grå hår bedre end brintoverilte (- med mindre man er til elefanthuer).

 

 

Det var så dette billede, der afløste 1997-udgaven i mit nye pas anno 2007. Jeg gruer allerede for, hvad situationen bliver i 2017! Måske skulle jeg kontakte min billedmanipulerende veninde fra starten af årtusindet igen…?

 

Salute!   - fra en særdeles hyggelig aften i Rom, november 2007.

 

I 2008 var jeg så umanerlig heldig at finde og flytte sammen med en fantastisk dejlig kvinde ved navn Sascha, der tilsyneladende både bærer over med grå hår og skægstubbe (hos mig, altså!).

 

Dette glædelige møde har bl.a. resulteret i skabelsen af en ny lille superforsker, der under graviditeten bar navnet TVIDT. Allerede inde i sin moders mave så TVIDT ud til at være fordybet i store, filosofiske grublerier.

 

Den 14. marts 2009 kom TVIDT så til verden og viste sig at være en charmerende lille supermand ved navn Theodor. Ifølge Sascha ligner han sin far, og med sådan en anklage forstår man det lettere indignerede udtryk. Sandheden er selvfølgelig, at han bare ligner sig selv. Og at hans forældre synes han er verdens smukkeste barn...

 

Billeder af Theodor 

 

 

Ciao for now - og på gensyn i de næste 40 år!

 

 

Retur til JGGJ forside